LHG Group er en dansk virksomhed med stort fokus på vidensdeling. I det daglige arbejde opsamles og deles den viden der løbende kommer fra alle vore samarbejdspartnere.
LHG Groups mission med vidensdeling er at udbrede faglig faktabaseret viden omkring rustbeskyttelse for både auto- og industribrancherne. LHG Group samarbejder bl.a. med Aarhus Universitet omkring grøn omstilling, bl.a. er fokus rettet mod FN’s 17 Verdensmål.
Behandlingsskema
Behandlingsskemaer er vigtige når et undervognscenter rustbeskytter en bil. Skemaet vejleder sprøjteoperatøren i hvordan bilen skal behandles. Teknologien i moderne biler er meget omfattende og det er derfor vigtigt at vide hvor man må behandle et køretøj og hvor man ikke må. Skemaerne udvikles bl.a. af LHG Groups tekniske afdeling samt en ekstern behandlingsskema leverandør.
Produkttest
Grundlæggende er alle rustbeskyttelsesprodukter udviklet og godkendt efter internationale normtests, som SIS norm og ISO standard.
LHG Group har på eget laboratorium forskelligt testudstyr, hvor rustbeskyttelsesprodukterne løbende kvalitet testes for at sikre at SIS norm og ISO standard opretholdes.
LHG Group tester bl.a. produkter i et specielt salttågekammer. Det er en lukket beholder, hvor klimaet er så ekstremt, at man på blot 80 timer kan simulere to års uafbrudt kørsel i tåge og regnfuldt vejr. Når testen er slut, er det tydeligt, om produktet virker, som det skal.
Samarbejde med Århus universitet
Hos LHG Group arbejder vi hele tiden på at forbedre den grønne omstilling. I den forbindelse indgik LHG Group i et samarbejde med Århus Universitet om projekt Greenbizz.
Formålet med projektet er:
- At mindske virksomhedens totale energiforbrug 10-15%
- Og/eller omlægge til mere vedvarende energi (grøn energi) 10-15% af det samlede energiforbrug
- Nedbringe CO2 emission som følge af ovenstående
- Opsætte et grønt forretningsmodel dashboard som kontinuerligt måler på de grønne forretningsmodels parametre og vider hvor grøn virksomheden er
Gennem projektet får LHG Group bl.a.:
- Ny viden om hvordan en virksomhed kan arbejde med at mindske energiforbruget og øge andelen af grøn energi i forhold til virksomhedens totale energiforbrug.
- Adgang til nye modeller og værktøjer til grøn forretningsmodel analyse og innovation
- Opstilling af ny grøn forretningsmodels måle teknologi og værktøjer