LHG Group A/S har mange års erfaring med rustbeskyttelse og undervognsbehandling af personbiler, varebiler og erhvervskøretøjer. Med et stærkt fokus på kvalitet, faglighed og dokumenterede behandlingsmetoder arbejder vi hver dag for at beskytte køretøjer mod rust og korrosion – og dermed forlænge deres levetid.
LHG Group står bag rustbeskyttelseskæderne SUVO Rustbeskyttelse og Tectyl Rustbeskyttelse, som tilsammen omfatter næsten 50 rustbeskyttelsescentre fordelt over hele Danmark. Uanset hvor i landet bilen behandles, er målet det samme: at levere professionel rustbeskyttelse med ensartet høj kvalitet.
Gennem samarbejdet Nordic Antirust samles kædernes ekspertise i et stærkt fagligt netværk, hvor viden, erfaringer og kvalitetsstandarder deles på tværs af centrene. Det sikrer, at kunderne får professionel rådgivning og rustbeskyttelse af høj kvalitet – uanset hvilket center de vælger.
Alle tilknyttede centre anvender godkendte rustbeskyttelsesprodukter, professionelt påføringsudstyr og dokumenterede behandlingsmetoder. Behandlingerne udføres efter faste behandlingsskemaer, der sikrer korrekt påføring og optimal beskyttelse, og kvaliteten kontrolleres løbende gennem uvildig stikprøvekontrol.